| Nettomålerordning for solceller |
|
|
|
Nettomålerordningen har som andre kære børn mange navne. Solcelleordning, netto-ordning, 'lade måleren løbe baglæns' er bare nogle af dem, og det er nemt at fare vild i de mange udtryk. Vi har valgt at beholde navnet nettomålerordningen, og ideen er simpel: man får ganske enkelt lov til at lagre sin selv-producerede el på det offentlige el-net, så man ikke spilder el de dage, hvor man producerer meget, bare for at skulle betale for det den næste. Man bruger altså først og fremmest den el, man selv har produceret, uden at noget går til spilde. Og har man produceret mere, end det man har brugt, sælges det til det offentlige el-net til fordel for din pengepung, miljøet og den næste kunde. Prisen herfor er 0,60 kr. pr. kWh de første 10 år – derefter er det 0,40 kr. pr. kWh. For at kunne benytte sig af nettomålerordningen skal man have sit anlæg registreret hos energinet.dk, så man er tilsluttet det offentlige el-net. Det er en ganske enkel procedure, som starter med, at vi udfylder en formular ved installationen og sender det videre til den lokale net-virksomhed. De opretter de såkaldte stamdata, som udløser et GSRN nr. Det skal I bruge, når I udfylder formularen 'Anmodning om nettoafregning' til energinet.dk. Så enkelt er det! Se formularer m.m. her på www.energinet.dk Læs evt. også energinet.dk's retningslinjer for nettoafregning her Læs evt. også 'Bekendtgørelse om nettoafregning' her
Afgiftsfrihed Egentlig har man som borger pligt til at betale elafgift, men med et solcelleanlæg får man såkaldt afgiftsfrihed. Det betyder, at man ikke længere har pligt til at betale elafgift, men kan benytte sig af sin selvproducerede el. - Få også solceller på sommerhuset! Nettomålerordningen gælder også for fritidshuse. Så længe boligen ikke er registreret til erhvervsmæssig anvendelse, kan man også opnå alle fordelene ved at sætte et solcelleanlæg på sit fritidshus. Læs mere om afgiftsfrihed (også på fritidshuse)på SKATs hjemmeside her
Loven om afgiftsfrihed for anlæg op til 6kW trådte i kraft d. 1. juli 2010, og fordelene ved at producere sin egen el blev derved meget større. I Danmark betød det, at man fik mulighed for at få glæde af solenergi i private husstande, og kombineret med verdensmarkedets udvikling, som har medført, at man nu kan få anlæg af høj kvalitet til markant lavere priser, der er overskuelige at afvikle, har forholdene for at producere sin egen el aldrig været bedre! |
Nettomålerordning for solceller

