Get the Flash Player to see this player.
Hjem Finansiering & skattefordele
Finansiering & skattefordele Print E-mail

I takt med at man på verdensplan får mere og mere fokus på grøn energi og miljørigtige løsninger, er der sket en spændende udvikling inden for solceller. Resultatet er produkter af meget høj kvalitet til priser, der er til at betale for den enkelte husstand. Derudover har vi i Danmark fået rigtig mange fordele i form af love og ordninger, der gør, at det næsten ikke kan betale sig at lave være med at investere i et solcelleanlæg.

 

Bolius - Boligejernes Videncenter har publiceret et par interessante artikler, som giver et godt overblik over det at investere i solceller.

Lån til solceller koster dig - ingenting!

Solceller er blevet en god forretning

 

Skattefordele

Der er flere økonomiske fordele ved at have et solcelleanlæg – én af dem er de skattefradrag, man opnår.

 

 - Afskrivningsordninger

Der er to muligheder for at opgøre den skattemæssige fortjeneste:

 

I. Den skematiske ordning

Pr. 1. januar 2011 blev det muligt at vælge en mere overskuelig form for opgørelse end man har kendt tidligere. Med den skematiske ordning får man et bundfradrag på 7000 kr. af bruttoindtægten, og er bruttoindtægten større end det, medregnes 60 % heraf i den personlige indkomst.

Læs mere om den skematiske ordning her

 

II. Virksomhedsordningen

Med virksomhedsordningen har man mulighed for at afskrive optil 25 % af sit solcelleanlæg. Det er reglerne for afskrivning af driftsmidler, der gælder, og selvom det kan være lidt mere uoverskueligt end den skematiske ordning, kan det i mange tilfælde godt betale sig at få sin revisor til at stå for regnskabet.

Læs mere om virksomhedsordningen på SKATs hjemmeside her

Læs mere om afskrivningsloven her

Find satser for afskrivning her

VE-kurve

Tilbagebetalingstiden er det nøgletal, der beskriver hvor økonomisk attraktivt et solcelleanlæg er. En hurtigere tilbagebetalingstid des bedre en investering. Tilbagebetalingstiden for et solcelleanlæg i Danmark har hidtil været på 15-20 år. Men med de nye skatteregler og nettomåler ordningen er tilbagebetalingstiden ned på 8-9 år.

 

 

Hvilken af de to afskrivningsordninger, man skal vælge, afhænger af den enkelte husstands økonomi og solcelleanlæg.

 

 - Boligfradragsordningen

Med boligfradragsordningen kan du trække optil 15.000 kr. fra pr. myndige person i husstanden på arbejdslønnen ved forbedringer og vedligeholdelse af dit hjem. Det betyder, at der også er skattefordele at hente på montage og installation af dit solcelleanlæg. Dog kræver solcelleanlæg ikke det store vedligehold, så det er reelt kun på opsætning, man kan hente et skattefradrag.

Læs mere om boligfradragsordningen her

 

Skatteregler m.v. er ligeledes beskrevet i et notat udarbejdet af revisionsfirmaet Deloitte –  Læs det her

 

Forsikring

Det er forskelligt fra forsikring til forsikring om solcelleanlæg er dækket, så husk at tjekke det med dit forsikringsselskab!

 

Snak med din revisor!

Vi kan rådgive dig i hvilket anlæg, er passer bedst til dit hjem. Og vi kan fortælle dig om de muligheder, du har for at drage nytte af de økonomiske muligheder, der er ved at investere i et solcelleanlæg. Men vi kender ikke til den enkelte husstands økonomi og anbefaler derfor, at du taler med din revisor, så I sammen kan finde den løsning, der passer bedst til dig.